Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Opsigelse af handicappet medarbejder i fleksjob med 34 års anciennitet var saglig

En tandlægeklinik blev frifundet af Afskedigelsesnævnet, da nævnet skulle tage stilling til, om det var sagligt, at man fra klinikkens side havde opsagt en klinikassistent med 34 års anciennitet i forbindelse med en nedskæring af antallet af klinikassistenter på klinikken.

Forud for opsigelsen bestod klinikken af 19 personer, heraf 11 klinikassistenter, 7 tandlæger og en tandplejer.

Op til opsigelsen fratrådte 3 af tandlægerne, som alene blev erstattet af en tandlæge, som blev ansat på deltid 24 timer ugentligt, hvilket betød, at klinikken nu havde en overkapacitet i forhold til antallet af klinikassistenter.

I forlængelse heraf blev klinikassistenten i lighed med en anden klinikassistent opsagt begrundet i ”strukturmæssige ændringer på klinikken og arbejdsmæssige forandringer vedr. behandlende tandlæger”.

Medarbejderen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

Efter et længere sygdomsforløb i forlængelse af, at klinikassistenten i 2016 havde pådraget sig en rygskade blev klinikassistenten i 2018 visiteret til et fleksjob på klinikken, hvorefter hun var ansat i 10 timer om ugen med en effektivitetsgrad på 80 %.

De skånehensyn, der som følge af klinikassistentens helbredsmæssige forhold skulle tages hensyn til indebar, at hun primært arbejdede i sterilisationen på klinikken og med vask og strygning af klinikkens tøj og lettere hjælp til journalskrivning.

Klinikassistenten assisterede derimod kun under patientbehandling i meget begrænset omfang, idet hun som udgangspunkt fuldstændigt skulle undgå rygbelastende arbejdsopgaver og stillinger.  

Der var derfor enighed under sagen om, at klinikassistenten havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Arbejdsgiveren skulle løfte en meget tung bevisbyrde

Fra lønmodtagersiden blev opsigelsen problematiseret ud fra 2 forskellige vinkler:

For det første var klinikassistenten særligt beskyttet mod opsigelse efter forskelsbehandlingslovens regler, hvoraf der følger et forbud mod at diskriminere en medarbejder blandt andet i forbindelse med en opsigelse. Det var i den sammenhæng lønmodtagersidens vurdering, at opsigelsen var afgivet i strid med forskelsbehandlingsloven

En opsigelse i strid med forskelsbehandlingslovens regler takseres ikke sjældent fra domstolenes side til en godtgørelse i omegnen af 12 måneders løn.

Hvis ikke opsigelsen var afgivet i strid med forskelsbehandlingslovens regler, blev det fra lønmodtagersiden for det andet gjort gældende, at opsigelsen i så fald under alle omstændigheder var afgivet i strid med den særlige ”25-års regel”, som gælder i opsigelsessager, som afgøres af Afskedigelsesnævnet.

25-års reglen beskytter medarbejdere med mindst end 25 års ansættelsestid mod at blive sagt op i forbindelse med nedskæringer. Hvis en opsigelse i denne situation skal gennemføres overfor en medarbejder, der har 25 års anciennitet eller mere, skal arbejdsgiver kunne bevise, at der er afgørende hensyn, som gør opsigelsen nødvendig af netop denne medarbejder fremfor at opsige en anden medarbejder med kortere anciennitet.

Opsiges en medarbejder i strid med 25 års-reglen, udløser dette efter praksis i Afskedigelsesnævnet som udgangspunkt krav på en godtgørelse til den opsagte medarbejder, svarende til en uges løn pr. år, den pågældende har været ansat.

Afskedigelsesnævnet: klinikassistenten var hverken blevet forskelsbehandlet eller opsagt på et usagligt grundlag i øvrigt

Arbejdsgiveren havde været meget bevist om klinikassistentens retsstilling forud for opsigelsen – både i forhold til forskelsbehandlingsloven og 25-års reglen – men kunne fuldt ud løfte beviset for, at opsigelsen var saglig i enhver henseende, og at den var sket ud fra en grundig analyse af alle relevante forhold i sagen.

Arbejdsgiveren havde overordnet vurderet, hvilke kompetencer, der ville være behov for fremover på klinikken, og hvilke medarbejdere, der havde disse kompetencer.

Fra klinikken side vurderede man, at det var meget væsentligt for den fremtidige drift, at klinikassistenterne skulle kunne assistere ved tandlægestolen som minimum ved sygdom og ved fravær. I den sammenhæng og i forhold til andre rygbelastende opgaver vurderede klinikken, at klinikassistentens manglende fysiske forudsætninger ikke kunne afhjælpes ved yderligere tilpasningsforanstaltninger.

Samtidig lå overkapaciteten primært indenfor sterilisationen, som udgjorde hovedparten af klinikassistentens arbejdsområde.

Afskedigelsesnævnet fandt derfor intet belæg for at stille spørgsmålstegn ved grundlaget for opsigelsen og frifandt således arbejdsgiveren.

Søg juridisk rådgivning

Står du overfor at skulle opsige en medarbejder, anbefaler vi hos SelskabsAdvokaterne, at du altid søger juridisk rådgivning, inden du træffer din beslutning.

Hos SelskabsAdvokaterne ApS er vi specialister i ansættelsesret, og du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 71 33 58 eller advokat@selskabsadvokaterne.dk.

 

 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsigelse ved omfattende sygefravær: Det skal du være særligt opmærksom på

Nedenfor får du en praktisk vejledning til, hvordan du kan mindske risikoen for ulovlig forskelsbehandling, hvis du overvejer at opsige en medarbejder med langvarigt sygefravær. Først: Kan sygefraværet være knyttet til et handicap? Det første skridt er at stoppe op og spørge: Kan medarbejderens helbredstilstand være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven? Her er det ikke […]

Læs mere
Arrow
Hoftedysplasi og opsigelse: Kommune dømt til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnets kendelse af 30. januar 2026 sender et klart signal til arbejdsgivere: Grænsen mellem en saglig opsigelse og ulovlig forskelsbehandling kan være hårfin – og risikoen er reel, når en medarbejders sygdom kan være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. I den konkrete sag fik en kvindelig medarbejder medhold i, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Højesterets håndtryksdom: Håndtrykskrav var diskrimination – men gav ikke ret til godtgørelse

Kan en skole kræve, at alle giver hånd – også når det kolliderer med en persons religion? Det spørgsmål tog Højesteret stilling til i sin dom af 13. maj 2026. Afgørelsen er principiel og vigtig for både arbejdsgivere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højesteret fastslog, at skolens håndtrykskrav var indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi kravet […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Fleksjob

Fleksjob Et fleksjob er en ansættelsesaftale på særlige vilkår for medarbejdere, som har en nedsat arbejdsevne. Når en medarbejder ansættes i et fleksjob, er der både mulighed for, at dette kan ske på nedsat tid og, at ansættelsen kan ske med nedsat timeløn. De 2 muligheder kan også kombineres. Jobcentret har ansvaret for at vurdere, […]

Læs mere
Arrow
Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven Forskelbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af: – race, hudfarve eller etnisk oprindelse,– religion eller tro,– seksuel orientering,– national eller social oprindelse,– politisk anskuelse,– alder,– handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse som under ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Loven forbyder også chikane og fx annoncer, som forskelsbehandler […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow