Det spørgsmål har en faglig voldgift taget stilling til den 19. maj 2025. Du kan nedenfor læse nærmere om sagen og om, hvad der gik forud.

Baggrund

Sagen drejede sig om en ansat elektriker, som efter 12 års ansættelse blev opsagt af sin arbejdsgiver med henvisning til, at arbejdsgiveren havde besluttet at outsource hans arbejdsopgaver til en ekstern samarbejdspartner.

Opsigelsen blev afgivet med et opsigelsesvarsel på 70 dage i overensstemmelse med de ordinære opsigelsesregler i Industriens Overenskomst med CO Industri.

Elektrikeren kontaktede efterfølgende sin fagforening, Dansk El Forbund, for blandt andet at drøfte længden af det opsigelsesvarsel, han havde fået, idet han var valgt som arbejdsmiljørepræsentant hos arbejdsgiveren.

Elektrikeren havde selv en opfattelse af, at arbejdsgiveren ikke anså ham for at være omfattet af den særlige afskedigelsesbeskyttelse, der følger af Industriens Overenskomsts bestemmelser om tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Idet elektrikeren ikke var registreret som arbejdsmiljørepræsentant hos Dansk El Forbund bad forbundet ham om at sende dokumentation til forbundet for, at han havde varetaget valget som arbejdsmiljørepræsentant, hvilket han efterfølgende gjorde. Ifølge elektrikeren bad forbundet ham om at sende ”alt, hvad han havde” af dokumentation.

På baggrund heraf skrev Dansk El Forbundet til arbejdsgiveren, at idet elektrikeren var valgt som arbejdsmiljørepræsentant, skulle arbejdsgiveren efter reglerne i Industriens Overenskomst have henvendt sig til DI inden opsigelsen og have godtgjort, at der forelå tvingende årsager som begrundelse for opsigelsen af elektrikeren. El Forbundet gjorde samtidig opmærksom på, at hvis arbejdsgiveren ville fastholde opsigelsen, ville sagen blive indbragt på et fællesmøde med påstand om at der skulle betales bod for overenskomstbrud.

Men så blev arbejdsmiljørepræsentanten bortvist!

Arbejdsgiveren fandt i mellemtiden ud af, at den dokumentation for at elektrikeren var valgt som arbejdsmiljørepræsentant, som han havde sendt først til sig selv og derefter til Dansk El forbund blandt andet bestod i 12 mails med referater fra møder i arbejdsmiljøudvalget, som blandt andet indeholdt beskrivelser fra 4 arbejdsulykker og lægebesøg i den forbindelse blandt elektrikerens kollegaer.

Begrundelsen for bortvisningen var som følger:

”Bortvisningen er begrundet i, at du har udvist illoyal adfærd ved at videresende fortrolige dokumenter til din private mail. Der er tale om fortrolige informationer, som du udelukkende har modtaget som arbejdsmiljørepræsentant. F.eks. indeholder de sendte mails dokumenter, der beskriver arbejdskollegaers arbejdsulykke hændelser.”

Så anlagde forbundet sag mod arbejdsgiveren

Forbundet anlagde derefter sag ved faglig voldgift mod arbejdsgiveren med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale erstatning for løn til elektrikeren, svarende til opsigelsesperioden og i tillæg hertil en godtgørelse på over en halv mio. kr. for usaglig opsigelse af elektrikeren.

Afgørelsen fra den faglige voldgift

Afgørelsen fra den faglige voldgift blev, at arbejdsgiveren blev frifundet, idet bortvisningen af elektrikeren var berettiget.

Som begrundelse for afgørelsen lagde voldgiften afgørende vægt på, at det var en grov misligholdelse af elektrikerens ansættelsesforhold, at han havde videresendt fortrolige oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger om kollegaers arbejdsulykker, som han alene havde haft adgang til på grund af sit hverv som arbejdsmiljørepræsentant. Dette kunne det forhold, at elektrikeren havde fået opfattelsen af, at arbejdsgiveren ikke anså ham for omfattet af de særlige afskedigelsesbeskyttelsesregler i overenskomsten ikke ændre på.

Den faglige voldgift lande også vægt på dels, at arbejdsgiveren ikke under sagen havde bestridt, at elektrikeren var arbejdsmiljørepræsentant og, at dels – selv hvis der havde været uenighed herom – ville elektrikeren kunne have dokumenteret sin status som arbejdsmiljørepræsentant på mange andre og mindre indgribende måder end ved at videresende materiale med fortrolige oplysninger til sin fagforening.

Sagen viser

Som det fremgår ovenfor, ser man i praksis med stor alvor på, at personfølsomme oplysninger ikke må misbruges, og sker det alligevel, kan det få alvorlige konsekvenser for den medarbejder, som misbruger sin adgang til sådanne oplysninger.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister indenfor alle grene af ansættelsesretten.

Har du brug for vores bistand, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.