Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

EU-domstolen: Krav om omplacering af handicappet medarbejder?

Som arbejdsgiver må du ikke forskelsbehandle lønmodtagere, som har en lidelse, der må karakteriseres som et handicap, i forbindelse med blandt andet opsigelse. Det følger af forskelsbehandlingslovens regler.

Med hvad gælder, hvis en medarbejder efter ansættelsen pådrager sig et handicap, som indebærer, at medarbejderen nu er helt ude af stand til at varetage det arbejde, som den pågældende medarbejder er ansat til at varetage? Er det så sagligt at opsige medarbejderen, eller kan dette være i strid med forskelsbehandlingslovens regler? Og har du en pligt til at forsøge at omplacere medarbejderen til et andet arbejde i din virksomhed? 

Det spørgsmål har EU-domstolen taget stilling til i en afgørelse, som blev offentliggjort i april 2022.

Hvad gik forud?

Selve sagen drejede sig om en medarbejder, som var ansat til at vedligeholde jernbaneskinner i et jernbaneselskab i Belgien. Medarbejderen fik under sin prøvetid diagnosticeret en hjertefejl, som nødvendiggjorde, at han fik indopereret en pacemaker.

En pacemaker er imidlertid følsom overfor de elektromagnetiske felter, der forekommer på jernbaneskinner. Medarbejderen blev på den baggrund vurderet som handicappet af den offentlige tjeneste i Belgien for social sikring, og det regionale lægelige forvaltningsorgan vurderede i en afgørelse, at medarbejderen af medicinske årsager ikke længere ville være i stand til at udføre de opgaver, han var blevet ansat til at varetage. Det blev samtidig vurderet, at medarbejderen kunne bestride andre typer arbejde så længe, han ikke ville blive udsat for at komme i nærheden af elektromagnetiske felter.

I forlængelse af ovenstående fik medarbejderen i første omgang anvist en stilling som lagermedarbejder i virksomheden. Sidenhen blev medarbejderen dog opsagt med henvisning til, at han under sin prøvetidsansættelse var blevet erklæret fuldstændigt og varigt ude af stand til at udføre væsentlige funktioner i forbindelse med den stilling, som han oprindeligt var blevet ansat til at varetage.

Kan en omplacering være en relevant tilpasning i forhold til en af en handicappet medarbejder?     

Det følger blandt andet af reglerne om forbud mod forskelsbehandling af handicappede, at man som arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete tilpasningsbehov, der er, for at give en person med handicap mulighed for at kunne fastholdes i beskæftigelse med mindre, man som arbejdsgiveren herved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

Hensigtsmæssige foranstaltninger kan f.eks. være nedsat arbejdstid eller anskaffelse af særlige hjælpemidler, som kan være medvirkende til, at en medarbejder fortsat kan bevare sit arbejde.

I forhold til det principielle spørgsmål, som EU-domstolen skulle tage stilling til, udtaler domstolen i sagen, at også omplacering af en handicappet medarbejder ud fra en konkret vurdering kan være en relevant tilpasningsforanstaltning.

Selve vurderingen af i den konkrete sag, om en omplacering af medarbejderen måtte anses som en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren, henviste EU-domstolen til den nationale belgiske domstol. Dog undlod EU-domstolen ikke at gøre opmærksom på, at medarbejderen efter, at han var erklæret uegnet til arbejdet med jernbaneskinner, faktisk blev omplaceret til en stilling som lagermedarbejder. 

Samtidig præciserede EU-domstolen i sin afgørelse, at en pligt til at foretage en omplacering forudsætter, at der mindst er én ledig stilling, som medarbejderen er i stand til at kunne varetage, og at en omplacering ikke må forudsætte, at en anden medarbejder fratages sit arbejde eller må tvinges til at skifte stilling.

Er du i tvivl?

Som afgørelsen viser, er der mange hensyn, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver i forhold til forskelsbehandlingslovens regler.

Hvis du står i en situation som arbejdsgiver, hvor du er usikker på rækkevidden af dine forpligtelser i forhold til en medarbejder, som muligvis kan have en lidelse, som må betragtes som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, anbefaler vi, at du altid søger professionel juridisk rådgivning.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i og har solid erfaring indenfor hele ansættelsesretten, herunder på hele forskelsbehandlingslovens område, og du er altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 70 45 96 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.

 

 

Tina Raben Skaarup

Tina Raben Skaarup

Briefcase
Senioradvokat

Kontakt Selskabsadvokaterne

Har du brug for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os på:

Kontakt os
Arrow

Relaterede artikler

Opsigelse ved omfattende sygefravær: Det skal du være særligt opmærksom på

Nedenfor får du en praktisk vejledning til, hvordan du kan mindske risikoen for ulovlig forskelsbehandling, hvis du overvejer at opsige en medarbejder med langvarigt sygefravær. Først: Kan sygefraværet være knyttet til et handicap? Det første skridt er at stoppe op og spørge: Kan medarbejderens helbredstilstand være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven? Her er det ikke […]

Læs mere
Arrow
Hoftedysplasi og opsigelse: Kommune dømt til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnets kendelse af 30. januar 2026 sender et klart signal til arbejdsgivere: Grænsen mellem en saglig opsigelse og ulovlig forskelsbehandling kan være hårfin – og risikoen er reel, når en medarbejders sygdom kan være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. I den konkrete sag fik en kvindelig medarbejder medhold i, at hun var blevet udsat for […]

Læs mere
Arrow
Højesterets håndtryksdom: Håndtrykskrav var diskrimination – men gav ikke ret til godtgørelse

Kan en skole kræve, at alle giver hånd – også når det kolliderer med en persons religion? Det spørgsmål tog Højesteret stilling til i sin dom af 13. maj 2026. Afgørelsen er principiel og vigtig for både arbejdsgivere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højesteret fastslog, at skolens håndtrykskrav var indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi kravet […]

Læs mere
Arrow
Se alle vores artikler
Arrow

Ordbog

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven Forskelbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af: – race, hudfarve eller etnisk oprindelse,– religion eller tro,– seksuel orientering,– national eller social oprindelse,– politisk anskuelse,– alder,– handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse som under ansættelsen og i forbindelse med opsigelse. Loven forbyder også chikane og fx annoncer, som forskelsbehandler […]

Læs mere
Arrow
Se alle begreber
Arrow