Det følger af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi den pågældende har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. Opsigelse i strid hermed udløser i praksis hyppigt krav om godtgørelse til den opsagte medarbejder […]